FRA FANØ TIL KINA

- ET HISTORISK TILBAGEBLIK 

Udover kinesiske drager har Kina en række andre særlige tilknytninger til Fanø; nemlig gennem skibsfarten.

Fanø er en stolt søfartsø, der fra midten af det 18. århundrede og frem til slutningen af det 19. århundrede var hjemsted for en række rederier, der sejlede over hele verden. I 1899 besad Fanø Rederierne den næststørste skibstonnage i Danmark, kun overgået af København.

Det er imponerende, at en lille ø som Fanø med få tusinde beboere har haft en så stærk position i handelssøfarten.

Succesen startede i 1741, hvor fanikkerne købte Fanø fri af kongen og dermed fik retten til at bygge og eje skibe. Søfarten fik hurtigt stor betydning for Fanø, og det lykkedes at opbygge en stor hjemmehørende sejlskibsflåde, der senere blev engageret i international fragtfart.

I starten af 1800-tallet og hundrede år frem var livet på Fanø tæt forbundet med søfart på internationale handelsruter. Denne handel i fremmede lande styrkede Fanøs økonomi gevaldigt, og man byggede endnu flere skibe. Fanø oplevede et opsving uden sidestykke, og aktiviteterne gav velstand i Sønderho og siden i Nordby.

Det var åbningen af handlen med Kina, der blev startskuddet for en rivende udvikling for Fanøs søfartshistorie. I 1860'erne kom det første skib fra Fanø, briggen Conrad, til Kina. Conrad blev bygget i 1863 specielt til kinasejlads.  Conrad ejedes af reder og skibsfører Hans Mathiasen Clausen på Fanø.

Fanø sømændene kom hjem med luksusvarer fra Kina, herunder især silke fremstillet i Kina. Silken blev anvendt til Fanø kvindernes tørklæder. Fanø har en stolt folkedragttradition og tørklæderne  brugess til hoved- og halsbeklædning. Dragterne bruges stadig ved festlige lejligheder, som fødselsdage, bryllupper, byfester og ved dansearrangementer.

Folkedragten er endnu et tegn på Fanøs velstand i forbindelse med søfart og kontakt med fjerne lande. Den traditionelle klædedragt i egnene omkring Fanø var fattig at se på, og de var ofte lavet af simpelt vadmel. Fanøs folkedragter består derimod af fine tekstiler, som for eksempel silke hjembragt af sømændene fra Kina til deres kærester og koner. Sømændene bragte ligeledes andre luksusvarer med hjem fra Kina, som for eksempel porcelæn, te og lakvarer.